Søg
  • Lars Kølle

Konversion

Opdateret: 1. maj 2020

Hvad er konversion?

Konversion er lig med at konverterer; at skifte religion eller trosretning.

Det er en af mest personlige og grundlæggende forandringer, vi som mennesker, kan fortage i vores liv. Det handler om noget dybt eksistentielt ved menneskelivet; tro.


I dette indlæg vælger jeg at bruge begge begreber; konversion og konvertering, da det er min oplevelse at begge begreber, beskriver betydningen at det livsforandrende valg, det er, at forlade den tro som man er født ind i, til fordel for noget andet.


Sprogligt har begge begreber sine rødder i det latinske ord "convertere".

Konversion som begreb, dækker over at vende, dreje om, henvende el. forvandle.

Konvertere som begreb dækker over at omvende sig


Dette indlæg bygger på mine egne erfaringer med en konversionsproces fra folkekirken, til den katolske kirke og tro. En proces som pågår p.t. og som afsluttes påskenat, i april 2020, med optagelse i den katolske kirke.


Klokkespil på taget af bykirke i Assisi, Italien

Vejen mod konversion


At nå frem til at træffe et valg om at konverterer til en anden tro, at vælge at forlade den tro man er født ind i, og måske har levet størstedelen af sit liv i, er en af de mest grundlæggende forandringer vi som mennesker kan foretage os i livet.


Baggrunden for at træffe valget om konversion er forskellig, da det er et dybt personligt valg; et valg man kun kan træffe alene, og selv må bære konsekvenserne af; positive som negative. Det er et signal til omverdenen om et retningsskift; at tage stilling ift. de åndelige aspekter ved det at være menneske; hvad det er JEG tror på.


At vælge at konverterer er et epokegørende valg for det enkelte menneske, da det betyder afslutningen på noget, og starten på noget nyt; et fravalg af noget, til fordel for noget andet; at vælge en ny vej i livet.


Konversionsvejen; at vende sig mod en anden trosretning, at forvandle ens liv fundamentalt, kan være lang. Beslutning betyder at vi over for omverdenen viser at vi bekender os til en anden tro; at vi vælger en ny retning i vores liv, og vælger at lade de åndelige aspekter ved menneskelivet få mere plads, og betydning.


Det er forbundet med stor sårbarhed at fortælle omverdenen at man er, eller er i gang med, at konverterer, netop fordi det er et dybt personligt valg, som ofte er et brud med en norm i det omgivende samfund.


Beslutningen om at konverterer er ikke en pludseligt opstået idé, men en beslutning som ofte er modnet gennem mange år.

Det kan være; at vi skal tabe os selv, ved at fare vild i livets afveje; at vi rammer ind i eksistentielle livskriser; eller at vi i arbejdet med vores bevidsthed, kommer til et sted hvor tro og religion ikke længere er til at komme udenom. At vi kommer ud i omstændigheder hvor vi oplever kontakt til et dybt træk imod "noget"; et træk som kommer indefra; et træk som handler om en længsel efter at komme"hjem".


Vi skal kort sagt gennem begivenheder i livet, som oftest med eksistentielt indhold, hvilket er med til at åbne ind til trosspørgsmål, og overvejelser om religiøst ståsted.



En personlig beretning om konversion


Med det formål at eksemplificerer hvordan en vej mod konversion kan forløbe, vælger jeg at stille min egen proces til rådighed.

Da det er en proces over mange årtier, vil det i denne korte fremstilling kun blive med fokus på de afgørende og centrale momenter.


Det første som falder mig ind, er at min proces handler om en dyb sjælelig længsel efter at være et sted, i et fællesskab, hvor min sjæl og mit åndsliv kan udvikles; hvor min åndelige sult kan mættes, og min bevidsthed udvides.


Alt dette vidste jeg dog ikke i min barndom og ungdom, hvor jeg dog mærkede et ubevidst træk mod de spirituelle og åndelige aspekter af menneskelivet. Tidligt i livet var det de store spørgsmål noget som optog mig, og jeg oplevede en dyb kontakt og glæde ved naturen. Det var også her jeg havde mine første energetiske oplevelser af noget større end mig.

Jeg har brugt mange eftermiddage alene i skoven nær mit barndomshjem, et sted hvor jeg følte mig i god kontakt; med naturen, og mig selv.

Det var her mit liv, og min sjæl, blev næret.


I forbindelse med undervisningen op til min konfirmation, kom jeg for første gang i dybere kontakt med religion og tro.

Jeg havde en formidabel præst som underviser, og her oplevede jeg for første gang en dybtfølt interesse ind i religion og tro, en spire til kaldet; den sjælelige længsel var vagt.


Men ingen roser uden torne... Jeg var en meget sensitiv dreng, som havde svært ved at finde min plads i klassen, et fællesskab, jeg ikke følte at passe ind i, et fællesskab jeg følte mig forkert ift. til.

Da undervisningen op til konfirmationen ikke var noget som rigtig optog nogen, men var et middel til at opnå gaver og en fest, skulle jeg ikke skille mig yderligere ud.

Min nyfundne religiøsitet blev forbundet med skam, noget jeg måtte holde for mig selv, og jeg holdt lav profil over for mine klassekammerater, mens gudstjenester og højmesser nærede mig i stadig højere grad.


Op gennem ungdomsårene gled min religiøsitet i skyggen, og var kun perifært oppe, specielt i min læretid som tømrerlærling. Min læremester var katolik, hvilket dog ikke betød at der blev snakket religion.

Min barndoms træk, mod de åndelige og spirituelle aspekter, var gledet i baggrunden.


I voksenlivet har der i mange år slet ikke været kontakt til min religiøsitet. tværtimod.

I stedet har jeg brugt mange år i tømrerfaget, og fagbevægelsen, som vred mand og frontkæmper, blandt mange ateister.

Jeg har fået døbt en datter, har selv været gift, og er kommet i kirken til jul, så kontakt med kirken har der været, men uden sjælelig kontakt og nærvær. Mest af alt fordi jeg var blevet væk fra mig selv, og levede i den ydre verden, i de kampe der skulle kæmpes, uden kontakt til mit indre; min sjæl.


To begivenheder ændrede ved dette; min mors død af kræft, og starten på en psykoterapeutuddannelse.


I forbindelse med min mors sygdom og død, kom jeg i dyb kontakt med de eksistentielle vilkår ved menneskelivet; kontakten til mit indre blev genskabt... at stå ved siden af og se min mor forsvinde langsomt, henover en periode på 5 år, forandrede mit liv. Smerten og sorgen som pårørende vækkede mig af min dvale.

I min mors dødsproces var jeg i de sidste timer hendes støtte, og hjalp hende til at give slip på livet.

Her oplevede jeg hvordan hjertet sagde ja til at hun skulle slippe livet, og glide ind i døden, mens min hjerne og fornuft råbte hvad pokker jeg havde gang i... men hjertet var stærkere end fornuften; sjælen og intuitionen vidste at min mor skulle slippe og sige farvel.


Efter hun var udåndet, oplevede jeg meget tydeligt forskellen på et besjælet, og et afsjælet legeme.


Oplevelsen af at støtte min mor i at dø forandrede for altid mit liv; lukkede kanaler blev åbnet, og min kontakt til de spirituelle og åndelige aspekter af livet var på vej ud af skyggen.


I starten af min uddannelse til psykoterapeut mødte jeg i undervisningen Frans af Assisi, en katolsk helgen, og jeg mærkede straks et dybt træk mod at finde ud af mere om ham.

Dette førte til læsning ind i hvem han var, hvorfor han har den store betydning, også i dag, som han har.

Under disse studier af Frans åbnede sig et stærkt træk mod katolicismen, og flere helgener fulgte; Clara af Assisi, Johannes af korset, Teresa af Avilia, samt læsning af nutidige og afdøde munkes bøger og skrifter. To rejser til Assisi, med ophold i byen og besøg i kirker, samt vandring i dal og bjerge omkring byen, styrkede blot det træk jeg mærkede indeni.


Jo mere jeg læste; for hver rejse til Assisi; jo stærkere blev trækket, og jeg mærkede tydeligt at jeg måtte søge mod den katolske kirke... det var et kald mere end et valg.


Processen startede for alvor i 2012, og efter et par års tilløb og overvejelser kontaktede jeg i 2018 den katolske kirke i Aarhus, for at undersøge hvad jeg skulle gøre som søgende ind i katolicismen, med overvejelser om at konverterer.

Jeg fik at vide at kirken kører et to årigt konvertitforløb, hvor der undervises ind i den katolske tro; hvor konversion kan ske efter dette to årige forløb.


For mig var undervisningen, den gradvise introduktion, det helt rigtige. For mig viste det seriøsitet og respekt for konversionsprocessen; at der skal et to årigt forløb til, inden der kan konverteres.


I efteråret 2018 startede jeg i det to årige konvertitforløb, og en dyb indre proces, hvor jeg møder min egen religiøse spiritualitet. Jeg må forholde mig til religion og spiritualitet på en ny og meget dybere måde end tidligere; der er et valg forbundet med denne proces i mit liv.


Min oplevelse er at min kontakten til religion og spiritualitet startede allerede i de tidlige år af mit liv, og at processen er blevet forfinet og slebet til gennem mit liv; den har bragt mig til hvor jeg er i dag.


Lige nu er jeg præcis hvor jeg skal være, ved at lytte til, og følge, mit sjælelige træk.

Rejsen hjem er trådt ind i en ny fase, og kontakten med min sjæl er stærkere end nogensinde, samtidig med at min næstekærlighed vokser.

Hvor rejsen fører mig hen ved jeg ikke, men det er heller ikke målet som er vigtigt; det er indsigterne på rejsen, den stadig dybere indre kontakt og opklaring, som er væsentlig.


For mig betyder konversionsprocessen at mit liv er grundlæggende forandret, at jeg har vendt mig mod mig selv, at jeg møder mig selv, og det jeg havde forladt i mig selv, i den indre omvendelse - fra ydre orientering til indre orientering - konversionsprocessen er.


Jeg oplever at jeg er ved at blive et mere helt menneske, ved at byde det velkommen som jeg havde forladt...


Den fortabte søn er kommet hjem.



Simpelt trækors i nærheden af San Damiano klosteret i Assisi, Italien

Litteratur om konversion


Hvis du er interesseret i at læse personlige beretninger om det at konverterer, kan jeg anbefale denne bog:


"Hjem - 20 beretninger om at blive katolik"- Redigeret af Marguerita Olga Hvid Spangsberg


Bogen indeholder udelukkende personlige beretninger om vejen til at blive katolik, og kan være et redskab hvis du overvejer at konverterer.

Beretningerne er meget forskellige, men har alle det centrale tema at konversionen har handlet om en dyb sjælelig længsel efter at komme hjem, at være der hvor vi intuitivt ved det er rigtigt for os at være; der hvor vores sjæl og åndsliv kan næres og udvikle sig.


Hvis du har brug for at arbejde med overvejelser om konversion, eller følgerne af konversion, er jeg til rådighed.


Fred og alt godt ønskes du på din vej gennem livet...


Pax

32 visninger0 kommentarer