Skyggearbejdets betydning
En væsentlig og uundværlig del af arbejdet med at udvide vores bevidsthed, at opnå en dybere forståelse af os selv, er at arbejde med skyggerne; de sider af os selv som vi har fortrængt; som vi ikke vil stå ved eller anerkender.
"Arbejdet med skyggen er både nødvendigt og uendeligt" som det beskrives i integral litteratur.
ALLE mennesker har skygger.
Skyggerne er de dele af os selv, som vi har skubbet mest ud af vores bevidsthed og som er længst fra vores vågne bevidsthed.
At møde vores skygge, de sider af os selv som vi ikke vil være ved, er ikke nogen let proces. Det kan opleves meget lidt flatterende at skulle møde og erkende sin skygge; ja det kan endda være forbundet med ubehag.
Dette ubehag må dog mødes og rummes, så der skabes rum til den transformation som skaber grobund for individuel udvikling og vækst.
Jo flere skygger vi tillader os selv at møde, jo flere vi kan accepterer og integrerer i vores bevidsthed som en del af os selv, jo mere hele bliver vi som mennesker.
Jo mere skygge vi kan blive bevidste om, og integrerer, jo mere balancerede bliver vi, hvilket baner vejen for en oplevelse af et mere roligt og harmonisk liv; i vores indre verden, som i forhold til vores relationer.
Skygge og spiritualitet
I forhold til arbejdet med vores spiritualitet og de åndelige aspekter af menneskelivet, er skygge arbejdet centralt!
Har vi ikke har fokus på at arbejde med vores skygger, de forviste og fortrængte dele af vores personlighed, skaber det en ubalance i de spirituelle aspekter af menneskelivet.
Hvis skyggen, vores ubevidste og ubearbejdede dele af personligheden blander sig i de spirituelle aspekter af vores livsførelse, er spiritualiteten ikke "ren" men påvirket og farvet af vores skygger.
Dette kaldes i integral psykologi og udviklingsteori for en præ-trans forveksling; at temaer og situationer fra vores tilknytning og opvækst (psykodynamisk materiale), blander sig i det spirituelle (transpersonlige) arbejde.
Således kan spiritualiteten være en flugt fra skyggen; de sider i os selv som vi ikke vil være ved, som vi i stedet projicerer over i vores medmennesker.
En sådan spiritualitet kommer ikke fra hjertet, som en dyb oplevelse af forbindelse med alt levende, men er blandet med psykiske forsvar som hører til sindet.
Skyggearbejde ift. Animus og Anima
Historisk set, har der i de patriarkalske familie og samfundsstrukturer været et identifikation med det ydre og kønsspecifikke; der har været et polariseret syn på mennesket i kraft af vores biologi, vores krop.
C. G. Jungs arbejde brød med dette biologiske fokus, da han introducerede sin teori om det ubevidste, herunder at dette ubevidste indeholder det modsatkønnede i både mænd og kvinder; at det modsatkønnede personificerer sig i menneskers psyke:
I kvinder, som køn, er det mandlige personificeret som Animus
I mænd, som køn, er det feminine personificeret som Anima
Således består vi som mennesker både af det kønsspecifikke; vores biologiske krop, som af en indre psykisk personificering af det modsatkønnede.
På denne måde opstår det jeg vælger at kalde det to-polede menneske; det ydre biologiske køn, og den indre psykiske modsatkønnede personificering.
En vigtig del af skygge arbejdet, er at arbejde med de modsatkønnede aspekter i os:
Animus skyggen for kvinder
Anima skyggen for mænd
I arbejdet med integration af det modsatkønnede i os, er en kilde til dyb transformation og personlig vækst.
I mit arbejde med mænd og mandegrupper, vælger jeg derfor termen "Den to-polede mand".
Comments